DK | EN | NO
 

Hünnebeck-Harsco: Det handler om fleksibilitet


Det hele startede med en simpel flytning, og i dag er alle firmaets medarbejdere fuldt mobile. Hünnebeck-Harsco tog springet ud i den fuldt mobile verden og er i dag glade brugere af BluePositions MobilePBX løsning. Det har betydelige praktiske fordele, siger intern salgsleder for Hünnebeck-Harsco, Peter Sigberg.

 

Da Hünnebeck-Harsco skulle flytte, tog de en rask beslutning: De gamle bordtelefoner og skulle ikke med. I stedet gik hele virksomheden på 60 mand over til en fuldt mobil omstillingsløsning til telefoni leveret af BluePosition og Telenor.


- Vi efterlod de gamle IP-telefoner og en løsning, som ganske enkelt var for dyr at tage med. I stedet blev vi fuldt mobile, og opnåede samtidig, at alle nu blot har ét telefonnummer, nemlig det til mobilen. Det gør kommunikation inden for virksomheden meget lettere, siger Peter Sigberg.


MobilePBX: En løsning som spiller


Virksomheden er især tilfreds med brugervenlighed og stabilitet.


BluePositions MobilePBX virker bare. Vi har især været glade for brugervenligheden i softwaren. Det betyder, at en ny eller anden medarbejder hurtigt kan lære at bruge systemet og hurtigt overtage omstillingen om nødvendigt, siger Peter Sigberg.


Hünnebeck-Harsco har valgt en løsning, som foruden de 60 medarbejdere omfatter en såkaldt søgeplan på ti numre. Det betyder at op til 10 medarbejdere kan deltage i at omstille virksomhedens indgående telefontrafik. Det er praktisk, når medarbejdere har vekslende arbejdsforhold.


Løsningen fra BluePosition handler især om én ting, og det er fleksibilitet. I dag er det omstillingen, som kan tilpasses til vores præferencer og arbejdsgange, og ikke omvendt, siger Per Sigberg.


Vi er fremtidssikret inden for telefoni


Samtidig fremhæver Hünnebeck-Harsco, at de med MobilePBX har opnået fremtidssikring inden for telefoni. Løsningen følger nemlig med i den teknologiske udvikling i form af software-opgraderinger, som foregår på netværkssiden, og som virksomheden derfor ikke selv behøver at planlægge eller tænke yderligere over.


- Vi behøver heller ikke investere i nye telefoner for at følge med udviklingen, fordi det hele klares på mobilerne. Det er en klar besparelse, siger Peter Sigberg.


Support i top


Også supporten har været tilfredsstillende for Hünnebeck-Harsco.

- Vi benytter et særligt hotline-nummer til Telenor, når vi har brug for support. Der er sjældent ventetid, og vi har altid fået rigtig hurtige løsninger, hvis der skulle opstå problemer, siger Per Sigberg.