![]() |
|||
Horten: Statusvisning giver bedre bundlinje
Da advokatfirmaet Horten flyttede til nyt domicil i Hellerup, blev gamle teknologier erstattet af mere tidssvarende løsninger. Det betød bl.a. implementering af helt ny telefoni, hvor BluePositions MobileStatus™ gør det muligt for samtlige 230 medarbejdere at have et komplet overblik over hinandens tilgængelighed. Et tiltag, der ifølge Hortens it-chef Nicholas Hansen skaber bedre bundlinje.
Som ansat i et stort advokatfirma som Horten, der lever af at sælge viden og ekspertise, og hvor hvert minut er prissat, er det vigtigt ikke at spilde tid på forgæves henvendelser til kolleger. Derfor har det stor betydning i hverdagen for Hortens medarbejdere at have overblik over, om kollegerne er til at træffe. Det sørger BluePosition for på mobilsiden og Microsoft på fastnetsiden. Samlet i Microsofts Communicator pc-applikation giver det et komplet og altid opdateret billede af samtlige medarbejderes status og tilgængelighed.
”Vi kan være mere produktive med vores nye kommunikationssystem, fordi vi altid har overblik over hinandens tilstedeværelse og tilgængelighed. Vi spilder ikke tiden på at ringe, maile eller gå forgæves. I en stor virksomhed kan det nemt tage fem minutter at gå hen til kollegaens kontor for at konstatere, at vedkommende ikke er der eller taler i telefon. Det har tidligere resulteret i en masse spildtid, som vi nu er fuldstændig fri for. Vi kan arbejde mere effektivt, og det giver i sidste ende en bedre bundlinje,” siger it-chef hos Horten, Nicholas Hansen.
Integration af mobilen altafgørendeHos Horten har man været meget tilfreds med systemet fra Microsoft, men først med BluePositions ”MobileStatus™” er den samlede kommunikationsløsning ifølge it-chefen helt optimal:
”Uden også at have mobilstatus integreret i vores system ville det ikke give mening – det ville være en halvhjertet løsning, hvor man ikke ville kunne regne 100 pct. med statusvisningen, fordi mobilstatus manglede. Det er helt afgørende at have mobildelen med, for først da har du et reelt billede af, om din kollega er til at komme i kontakt med. I kombination med Microsofts system er løsningen simpelthen helt genial – folk elsker det, fordi det fungerer virkelig godt. Det er sådan noget, man næsten bliver lykkelig over,” siger Nicholas Hansen.
Høj troværdighedFor Nicholas Hansen var troværdighed et af de vigtigste parametre i valget af samarbejdspartner på mobiltelefoni-området:
”BluePostion har høj troværdighed. Deres viden er dokumenteret, og løsningerne er gennemtænkte. Desuden er de med i Microsofts TAP (Technology Adoption Program) for den kommende version af Microsoft OCS, og det siger i mine øjne også meget om firmaet. Vi har et fantastisk samarbejde med BluePosition. De er hurtige til at rykke ud, hvis der er det mindste, og samtidig er produktet så tilpas brugervenligt, at man nemt selv kan håndtere det,” siger Nicholas Hansen.
|
Om Horten Horten rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske aspekter. Med over 100 jurister og en samlet stab på 230 er Horten et af Danmarks allerstørste advokatfirmaer. It indgår hos Horten som en væsentlig faktor i vurderingen af konkurrenceevne og troværdighed. Visionen er, at kun med et velsmurt og gennemtænkt it-system kan firmaet levere hurtigere og bedre rådgivning.
Om Hortens løsning MobileStatus™ – en løsning, så man undgår at ringe forgæves til kolleger og altid har tjek på, om den enkelte medarbejder er til at træffe, fraværende eller optaget på mobiltelefonen. I advokatfirmaet Hortens tilfælde er mobilstatus-visningen integreret i Microsofts Office Communications-applikation til pc’en, så samtlige medarbejdere altid har et fuldt opdateret overblik over, om kolleger er disponible. |
||
